Teamleder til ulykkesskade – kombineret rolle med ledelse og skadebehandling
Sedgwick
By joining Sedgwick, you'll be part of something truly meaningful. It’s what our 33,000 colleagues do every day for people around the world who are facing the unexpected. We invite you to grow your career with us, experience our caring culture, and enjoy work-life balance. Here, there’s no limit to what you can achieve.
Newsweek Recognizes Sedgwick as America’s Greatest Workplaces National Top Companies
Certified as a Great Place to Work®
Fortune Best Workplaces in Financial Services & Insurance
Teamleder til ulykkesskade – kombineret rolle med ledelse og skadebehandling
_Vil du udvikle dig som leder samtidigt med, at du arbejder som specialist? Kan du jonglere imellem ledelse, kvalitetssikring og kundedialog – mens du ligeledes hjælper forretningen med at optimere arbejdsgange og skabe resultater sammen med dit team? Så er det dig, vi leder efter som vores nye teamleder i ulykkesafdelingen._
**Sedgwick Danmark – specialister i skadebehandling**
Hos Sedgwick er vi mere end 150 medarbejdere i Danmark og en del af et globalt netværk med ca. 35.000 kolleger. Vi er ikke et forsikringsselskab, men forsikringsbranchens største full-service leverandør af ydelser inden for skadebehandling, taksering og risikovurdering.
I Sedgwick Danmark kombinerer vi faglighed, struktur og omsorg i vores tilgang og arbejder tæt sammen med både kunder og skadelidte for at sikre en effektiv og korrekt behandling af hver enkelt sag.
**Kombiner ledelse og skadebehandling**
Som teamleder får du en todelt rolle, hvor du bruger cirka halvdelen af din tid på ledelsesrelaterede opgaver og den anden halvdel på skadebehandling. Du bliver ansvarlig for et team på fem erfarne skadebehandlere og får en central rolle i at sikre høj kvalitet, effektiv drift og god kundeservice.
Ledelsesdelen af rollen omfatter bl.a.:
+ Daglig sparring og faglig ledelse af teamet
+ Kvalitetssikring og rapportering
+ Kundedialog og samarbejde med forsikringsselskaber – herunder engelsksprogede selskaber
+ Drive procesoptimering og udvikling – herunder hvordan AI kan understøtte medarbejderne i det daglige arbejde
Skadebehandlingsdelen omfatter bl.a.:
+ Oprettelse af skader og vurdering af dækning og skadeårsager
+ Selvstændige afgørelser og erstatningsberegninger
+ Dialog med skadelidte og samarbejdspartnere
**Erfaren leder og skadebehandler**
Vi søger dig, der allerede har erfaring som leder – gerne fra personskadeområdet eller et andet skadeområde. Desuden ser vi gerne, at du byder ind med:
+ en akademisk uddannelse som cand.merc., cand.jur., HD eller lignende
+ solid erfaring med skadebehandling af ulykkesforsikringer
+ er fortrolig med Excel og gerne Copilot
+ har FOAK modul 4.26.
Du har interesse for udvikling og optimering af arbejdsgange, mens erfaring med AI er en fordel. Du besidder stærke samarbejds- og kommunikationsevner – herunder skriftlig engelsk.
Du motiveres af at skabe resultater sammen med andre og ved, hvordan du får dit team med dig. Du har blik for både mennesker og processer – og formår at bevare overblikket, også når tempoet er højt.
_”Det er en stilling, hvor du får en unik mulighed for at kombinere din specialist-viden med ledelse. Du er med til at hjælpe vores kunder samtidigt med, at du udvikler vores medarbejdere. Og som en del af ledergruppen med fire andre dygtige og erfarne ledere, er der gode muligheder for personlig såvel som faglig udvikling!”_ fortæller din kommende leder, Lotte.
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og et positivt, støttende arbejdsklima – samt fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider.
Din arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup. Vi ser gerne, at du kan starte den 1. november.
**Hvad venter du på?**
Kan du se dig selv i ovenstående, så send din ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder for Personskade Lotte Ruby Schartau på telefon 30 37 89 08 eller mail: lotte.schartau@sedgwick.com.
**Vi glæder os til at høre fra dig!**
Sedgwick is an Equal Opportunity Employer.
The statements contained in this document are intended to describe the general nature and level of work being performed by a colleague assigned to this description. They are not intended to constitute a comprehensive list of functions, duties, or local variances. Sedgwick retains the discretion to add or to change the duties of the position at any time.
**Sedgwick is the world’s leading risk and claims administration partner, which helps clients thrive by navigating the unexpected. The company’s expertise, combined with the most advanced AI-enabled technology available, sets the standard for solutions in claims administration, loss adjusting, benefits administration, and product recall. With over 33,000 colleagues and 10,000 clients across 80 countries, Sedgwick provides unmatched perspective, caring that counts, and solutions for the rapidly changing and complex risk landscape. For more, see** **sedgwick.com**
Por favor confirme su dirección de correo electrónico: Send Email