DHL Freight Denmark søger en Senior Business Controller
Forestil dig en hverdag, hvor du går på arbejde og ser værdien af din indsats, fordi du er god til det, og bliver anerkendt for dit arbejde. Tiden flyver, mens du anvender din faglighed til at understøtte vores ledere og operationen i sin helhed. Du deler dit arbejdsliv med fantastiske kolleger og har en stor berøringsflade i organisationen. De færreste dage er ens, da vores verden konstant ændrer sig, men du har altid sparringspartnere og kolleger omkring dig.
DHL Freight Denmark udvikles og transformeres i takt med implementeringen af vores 2030-strategi. I den forbindelse søger vi til en nyoprettet stilling en Senior Business Controller med passion for sammenhæng og processer, som naturligt ser optimeringsmuligheder og trives med en involverende tilgang. Du anerkendes i dag for din evne til at skabe en bred kontaktflade samt omsætte dine stærke analytiske evner til brugbare resultater.
Hvis du kan genkende dig selv i disse ord, så er det nu, du skal ansøge.
Den fysiske arbejdsplads er i vores Finance team på DHL Freight Denmark’s hovedkontor: Banemarksvej 48, 2605 Brøndby.
Vores nye Senior Business Controller
Vi leder efter dig, der forstår historien bag tallene og udfordrer Operationen med det du finder. Du har lyst til en hverdag med en god fordeling af mere rutineprægede opgaver, ny udvikling samt alle de opgaver, som naturligt finder din vejr. Desuden er du nysgerrig på forretningen og formår at navigere i en stor international organisation.
Endelig forestiller vi os, at du:
Du har en relevant økonomisk uddannelse som fx cand.merc., HD(R) eller tilsvarende, som, kombineret med din praktiske erfaring, gør dig i stand til at udføre opgaver og processer selvstændigt.Du trives i rollen som løsningsorienteret sparringspartner for COO’en og udfordrer for Operationen, hvor du bidrager til et godt arbejdsmiljø.Dine kommunikative evner gør at du formår at formidle finansielle budskaber på en måde, som også ikke-økonomi interessenter forstår.Du har 5-8 års solid erfaring som Business Controller, gerne fra transportsektorenHar god erfaring med ERP systemer og PowerBITaler og skriver dansk og engelsk flydendeVi ønsker opstart hurtigst muligt og senest den 01.11.2025.
Hvad tilbyder vi dig?
Hos DHL Freight trives vi, og mange af os har været her i mange år. Vi er en virksomhed, der ser medarbejdernes potentiale og udvikling – vi tør investere i vores folk! I vores store, globale og internationale virksomhed har vi samtidig en god teamånd, hvor vi respekterer hinanden. Miljø- og bæredygtighed er vigtigt for os, og vi arbejder hele tiden på at være i front – det bliver både bemærket og anerkendt.
Matcher du profilen, så tøv ikke med at ansøge allerede i dag. Ansøgninger behandles løbende, og ligeledes med samtaler. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at sende en sms til Thorbjørn Pedersen på mobil 25233026 og han vil komme retur til dig hurtigst muligt.
Vi informerer om, at vi i rekrutteringsprocessen kan forespørge på straffeattest og CFSP-listen, udarbejde person-profil samt søge på diverse SoMe-kanaler. Det er vigtigt for os at beskytte dine personlige oplysninger, herunder kontaktoplysninger og dit CV, og sikre, at dine oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi opbevarer dine data, indtil du trækker din ansøgning tilbage, og du kan til enhver tid slette dine data i vores rekrutteringssystem. Rollen som databeskyttelsesansvarlig påhviler flere enkeltpersoner i virksomhederne i DHL Group. De kan kontaktes på følgende e-mailadresse: Datenschutz-Bewerbung@dpdhl.com.