Søborg, Denmark
1 day ago
Procesingeniør til fremtidens renseanlæg

Stillingsbeskrivelse

Er du en nysgerrig procesingeniør, der brænder for bæredygtig vandbehandling?
Vil du skabe morgendagens løsninger inden for spildevandsrensning og klimagasreduktion?

Hos Krüger kan du se frem til at komme ind i en virksomhed, hvor vi arbejder fokuseret på at udvikle Danmarks bedste kompetencemiljø inden for processer på renseanlæg, vandværker og industrianlæg. Vi er særdeles ambitiøse på klimaets vegne og arbejder målrettet på at skabe bæredygtige løsninger, der bevarer og værner om vand og naturlige ressourcer til gavn for fremtidens generationer.

Bliv en del af udviklingen af smartere og mere bæredygtige løsninger

Dit overordnede mål er at hjælpe kunderne med at udvikle fremtidens renseløsninger - uanset om de optimerer et eksisterende anlæg eller er med til at udvikle et nyt. Du skal kunne se frem til at arbejde med både kendte og nye processer i nye kombinationer, hvor du har en tæt dialog med kundernes tekniske medarbejdere. Vidensdeling er vigtigt for os og vores kunder, derfor ønsker vi det giver det dig energi til at tilegne dig ny viden, samt dele viden med dine kollegaer og kunder.

Dine primære opgaver vil være at:

Indgå i dialog og sparring med kunderne omkring deres ønsker, behov og muligheder Udarbejde forslag til konkrete løsninger og business casesDesigne, dimensionere og optimere renseanlægAnalysere og vurdere procesresultater samt beregne massebalancerBidrage med procesviden i forbindelse med avanceret rensning og styring af anlægBidrage med viden til udvikling af smartere og mere effektive renseanlægUdarbejde notater og rapporter på dansk og engelsk

Kvalifikationer

Din profil

Det vil være en fordel, hvis du:

Er du uddannet miljøingeniør, kemiingeniør eller har lignende teknisk baggrund med min. 5 års brancherelateret erfaringEr vant til at lave procesberegninger og arbejde med forskellige renseteknologierHar kendskab til relevante teknologier der muliggør kompakte procesløsninger og avanceret rensningTrives i tæt dialog med kunder og har en lyttende og forstående tilgangKan formidle tekniske løsningsforslag - både skriftlig og mundtligt

Yderligere informationer

Din arbejdsplads

Du bliver del af et kompetencestærkt og inspirerende procesteam i en afdeling med over 100 kollegaer hvor vi hjælper vores kunder med deres udfordringer på både drikkevand og spildevand. Vores stærke kompetencer inden for proces, Maskin, El & SRO og Byg & Anlæg samt projektledelse spiller godt sammen og er med for at sikre at vi kan levere tværfaglige løsninger.  Derudover har vi yderligere ca. 350 kollegaer på kontoret i Søborg og i resten af Danmark. Krüger er en del af den globale miljøkoncern Veolia, derfor har du også mulighed for at samarbejde med vores udenlandske kollegaer og eventuelt deltage i internationale projekter. Fælles for os alle er, at vi synes, vandrensning er vanvittigt spændende og fyldt med fantastiske muligheder, der kan være med til at løse nogle af de store udfordringer, verden står overfor. Vores velfungerende arbejdsmiljø er præget af åbenhed og respekt, hvor vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.

Det tilbyder vi 

En spændende og udfordrende stilling med gode faglige udviklingsmuligheder, som du selv kan påvirkeFokus på din trivsel - fleksibilitet der gør det muligt at kombinere et meningsfyldt og inspirerende arbejdsliv med privatlivetRare og hjælpsomme kollegaerEn stilling i et rummeligt og uformelt miljøGode og tidssvarende ansættelsesforhold

Kontakt og ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 29. august 2025. Vi holder løbende samtaler, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Jessica Bengtsson på tlf. +45 52 13 04 35.

Læs mere om os på www.kruger.dk.

As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.

Por favor confirme su dirección de correo electrónico: Send Email