Glostrup, Denmark
7 days ago
Montør til elektrolyseafdeling på Sjælland

Stillingsbeskrivelse

Har du en praktisk tilgang, trives med frihed under ansvar og kan lide at arbejde selvstændigt? Så har vi jobbet til dig!

Bliv en del af et specialiseret team
Krüger Veolia oplever vækst i vores elektrolyseafdeling, og vi søger derfor en montør til vores udekørende team på Sjælland. Vi arbejder med mekanisk og kemisk korrosionsbeskyttelse og kalkfjernelse, og din rolle bliver at sikre, at vores kunders anlæg fungerer optimalt. Efter en grundig individuel oplæring vil du kunne løse opgaverne selvstændigt.

Hvad indebærer jobbet?
Som montør hos Krüger Veolia bliver du en central del af vores service- og reparationsopgaver. For at kunne udføre dine opgaver får du din egen fuldt udstyrede servicebil, som du tager med hjem. Dine primære opgaver vil være:

Vedligeholdelse af korrosionsbeskyttelse på anlægFjernelse af kalk fra varmtvandsbeholdere og varmevekslereLøbende service og fejlfinding for at sikre optimal drift.

Du vil blive en del af et engageret team, hvor faglig udvikling og samarbejde er i fokus. Vi sørger for grundig oplæring og giver dig den nødvendige støtte fra erfarne planlæggere, teknikere og montører.

Kvalifikationer

Hvem er du?
For at trives i rollen forestiller vi os, at du:

Bor på SjællandHar en håndværksmæssig uddannelse (ikke et krav, da vi oplærer dig grundigt)Er i god fysisk form og komfortabel i trange og våde omgivelserPrioriterer sikkerhed og arbejder struktureretEr vant til at bruge computer og smartphone til kommunikation og registreringHar kørekort til almindelig bil (kategori B).

Yderligere informationer

Vi tilbyder
Hos Krüger Veolia får du:

Et job, hvor du selv driver opgaverne og har afgørende indflydelse for at nå fælles målGode kolleger og en arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel går hånd i håndGrundig oplæring og mulighed for kompetenceudviklingAnsættelse på Industriens Overenskomst med attraktiv lokalaftale, god løn, pension og forsikringerMulighed for at deltage i sociale arrangementer med kolleger.

Arbejdstider
Mandag til fredag fra kl. 7:15, med tre korte dage til kl. 14:05 og to længere dage til kl. 16:45.

Bliv en del af Krüger Veolia
I Krüger Veolia arbejder vi med alle former for vandbehandling til industrien. Som en del af Veolia - verdens største vandbehandlingsfirma - har vi adgang til et stort netværk af viden, produkter og specialister.

Er du interesseret? Send din ansøgning senest den 11. maj 2025. Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.

Er du nysgerrig, så se videoen herunder, der viser starten af et servicebesøg. Og har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Servicechef, Theis Kjeldsen, på telefon 21740048.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Krüger
Krüger er en international miljøvirksomhed med speciale i vandbehandling. Vi arbejder som rådgiver, entreprenør og leverandør af udstyr, løsninger og service inden for procesvand, drikkevand, spildevand, klimasikring og jordforurening. Vi er førende, når det kommer til at udvikle og implementere banebrydende teknologier og løsninger, der reducerer de miljømæssige påvirkninger. I Danmark beskæftiger vi ca. 460 dygtige medarbejdere, og på verdensplan har vi 220.000 kollegaer i Veolia koncernen. Hver dag går vi på arbejde med det formål at bidrage til den grønne omstilling og skabe en bedre fremtid for nutiden og fremtidige generationer. Vil du være med? 

As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.

Por favor confirme su dirección de correo electrónico: Send Email