Har du lyst til at arbejde i en branche, der har fingeren på pulsen og er i rivende vækst? Bliv industriteknikerlærling eller værktøjsmagerlærling og få en grundig faglig uddannelse.
Vi søger netop nu industriteknikerlærlinge til Gentofte og Hjørring eller værktøjsmagerlærling (kun Hjørring) til start 1. februar 2026, som har gåpåmod og kan lide at arbejde detaljeorienteret og kvalitetsbevidst.
Vigtigt, husk at vedhæfte:
Folkeskolebevis Bevis for, at du har gennemført/går på grundforløb 2 (inkl. grundforløbets start- og slutdato) Oplysning om det er som EUD eller EUX, samt hvis du er i skoleoplæring CV Evt. andre relevante eksamensbeviser
Du skal markere din kandidatprofil ”Visible to Novo Nordisk recruiters in my country of residence” for at komme i betragtning.
Dine kvalifikationer
Du skal inden den 1. februar 2026 have gennemført grundforløb 2 som EUD eller EUX fra en teknisk skole med speciale som industritekniker eller værktøjsmager (Hjørring).
Du skal endvidere have gode evner inden for dansk, matematik og engelsk samt være initiativrig, ansvarlig og have lysten til at arbejde i et team.
Det er vigtigt, at du har teknisk og håndværksmæssig snilde, sans for præcision og orden.
Hvad laver en lærling i vores værksted?
Du arbejder med fremstilling af komponenter og samling af disse til komplette værktøjer og produktionsudstyr.
De maskiner, som bruges til fremstilling af emnerne, er ofte højteknologiske computerstyrede bearbejdningsmaskiner, herunder dreje-, fræse-, slibe- og gnistmaskiner.
De fremstillede emner og værktøjer sendes derefter til en produktionsafdeling, hvor de anvendes i automatiserede produktionsanlæg.
Typiske arbejdsopgaver for vores lærlinge vil være fremstilling af komponenter gennem mange processer som f.eks. drejning, fræsning, slibning og gnistbearbejdning.
Du vil ofte være med i hele processen, fra første tegning til endeligt produkt.
Hvordan er uddannelsen?
Hos Novo Nordisk bliver du oplært i at fremstille, vedligeholde og reparere komponenter til produktionsanlæg. Du lærer at programmere cnc-styrede maskiner - ofte direkte fra et cad/cam-program.
Læretiden veksler mellem praktik på virksomheden og skoleophold på teknisk skole.
Hos Novo Nordisk
Dit team står klar til at hjælpe dig og give dig udfordringer i dit daglige arbejde, så du kan udvikle dig – fagligt såvel som personligt. Derudover indgår du en større elevgruppe, som du møder på et aktivt lærings- og personlig overnatningsudviklingskursus samt på elevmøder.
Er du vores nye lærling?
Send din ansøgning til os senest den 25. september 2025 kl. 12:00.
Har du spørgsmål til ansøgningen kan du skrive til elever@novonordisk.com eller kontakte John Nørgaard Larsen hverdage mellem 09:00-14:00 på tlf. 3075 5855.
We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.
We’re not your typical healthcare company. In a modern world of quick fixes, we focus on solutions to defeat serious chronic diseases and promote long-term health. Our unordinary mindset is at the heart of everything we do. We seek out new ideas and put people first as we push the boundaries of science, make healthcare more accessible, and treat, prevent, and even cure diseases that affect millions of lives. Because it takes an unordinary approach to drive real, lasting change in health.