Vejen, Denmark
8 days ago
Dynamisk Account Manager med naturfaglig baggrund

Firmabeskrivelse

Vil du bruge din naturvidenskabelige viden og erfaring til, at sikre en god drikkevandskvalitet og vandmiljø i fremtiden? Kan du proaktivt servicere vores eksisterende kunder, håndtere nye kunder og har du lyst til at tage ansvar for salgsprocessen fra start til slut – så er jobbet muligvis det helt rigtige for dig!

Eurofins Miljø Vand er en del Danmarks største miljølaboratorium. Vi arbejder med fysiske, kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af drikkevand, vand, jord og luft - samt tilhørende rådgivning inden for miljøområdet. Vi varetager det fulde forløb af en undersøgelse - fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultaterne.

Stillingsbeskrivelse

Som Account Manager får du et spændende og selvstændigt job med gode udviklingsmuligheder, hvor du får til opgave at udvikle salget sammen med et dynamisk team på 12 personer i afdelingen Drinking- & Coastal Water. Vi bidrager til at sikre drikkevandskvaliteten i den danske vandforsyning og under mottoet Testing for Life.

Du kommer til at designe salgsprojekter og føre dem sikkert og effektivt i mål. I processen er du i tæt dialog med kunden, udarbejder tilbud, afslutter og implementerer indgåede aftaler. Du yder et højt serviceniveau og kan, med afsæt i din naturfaglige viden, give professionel vejledning og rådgivning til nye såvel som eksisterende kunder, herunder private virksomheder, rådgivere og offentlige kunder.

Dine vigtigste opgaver vil være:

At skabe og udvikle relationer til kunderneAt designe og gennemføre salgsprojekter, samt udarbejde tilbud på ydelser og efterfølgende sikre god implementering af nye aftalerAt holde dig opdateret med den nyeste viden, samt vedligeholde og opdatere diverse salgsværktøjerAt afholde informationsmøder med faglige oplæg, samt være firmaets ansigt udadtil når du deltager på messer og konferencer

I vores afdeling Drinking- & Coastal Water bliver du en del af et fagligt dygtigt team, hvor vi er gode til at sparre, vidensdele, samarbejde og diskutere komplekse opgaver. Derudover prioriterer vi den sociale trivsel med afholdelse af flere sociale arrangementer i løbet af året. Efter en oplæringsperiode vil der være mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage i ugen efter aftale med leder.

Kvalifikationer

Du har en videregående naturvidenskabelig uddannelse eller har grundlæggende erfaring med naturvidenskabelige problemstillinger. Du har gåpåmod og er typen der engagerer dig i dit arbejdsområde og kan holde overblik, når du møder komplekse problemstillinger.

Har du mindst 2 års erhvervserfaring fra f.eks. en vandforsyning, et rådgivningsfirma eller et laboratorium vægtes det positivt, og har du dertil relevant salgserfaring, er det en fordel.

Vi lægger desuden vægt på at du:

Motiveres og trives i samspillet med nye og eksisterende kunder og ved hvad god kundeservice handler omEr ansvarsbevidst og evner at arbejde selvstændigt og målrettet med projekterHar gode kommunikations- og formidlingsevner, både i skrift og taleTaler og skriver flydende dansk og engelsk

Yderligere informationer

Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Arbejdstid
37 timer som typisk placeres i hverdagene i tidsrummet 8-16

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Efter aftale

Lyder jobbet som noget for dig?
Så vil det glæde os at modtage din motiverede ansøgning og CV ved at klikke på "Jeg er interesseret". Du skal søge online, det er eneste måde. Ansøgninger tilsendt via mail vil ikke komme i betragtning. Samtaler afholdes løbende, så vent ikke med at ansøge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Development Director/Cluster Business Unit Manager Ole Silkjær på [email protected] eller Teamleder/Key Account Manager Annette Vendel på [email protected]

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk

Du vil i forbindelse med ansættelsesprocessen blive bedt om at fremvise straffeattest.

 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 63.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2024 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Por favor confirme su dirección de correo electrónico: Send Email