Horsens, Regi, DK
17 days ago
Colas Danmark A/S søger Areamanager til asfaltbranchen
Colas Danmark A/S søger Areamanager til asfaltbranchen

 

Har du stærke lederevner, er handlekraftig og kommunikerer tydeligt, samtidig med at du forstår værdien af effektiv planlægning? Så er du måske den nye afdelingsleder, vi søger til vores asfaltafdeling i COLAS Horsens.

Om stillingen

 

Som afdelingsleder bliver du, med reference til Asfaltdirektøren og i tæt samarbejde med Produktionslederen, en central del af driften og udviklingen af vores asfaltaktiviteter i regionen. Du får det overordnede ansvar for den daglige ledelse af 7 projektledere, planlægning, økonomistyring og eksekvering af projekter. Du skal formå at motivere dit team, og skabe gode og lange relationer til kunder og samarbejdspartnere.

Vi forestiller os, at du:

 

Har erfaring fra asfaltbranchen, entreprenørbranchen eller lignende

Har ledelseserfaring og trives i en rolle med stort ansvar

Er struktureret, handlekraftig og har en naturlig gennemslagskraft

Kommunikerer tydeligt og sætter en ære i at følge opgaver helt til dørs Dine primære ansvarsområder:

 

Overordnet ansvar for den daglige drift og økonomi i afdelingen

Planlægning og koordinering af asfaltprojekter

Ledelse og udvikling af medarbejdere

Kundekontakt og opfølgning – sikre høj tilfredshed og langvarige relationer

Overholdelse af kvalitetskrav, arbejdsmiljø og sikkerhedsstandarder

Samarbejde med interne funktioner, herunder fabrikker, fræs og andre støttefunkrioner

Rapportering og opfølgning på nøgletal og resultater Vi tilbyder:

 

Et attraktivt og selvstændigt lederjob med indflydelse på afdelingens udvikling

Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

En arbejdsplads med fokus på sikkerhed, samarbejde og resultater

 Gode ansættelsesforhold med pensionsordning, helbredssikring, kørselsordning m.m.

 

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Nicolai Britze på tlf. 60252850.

Om Colas

 

Colas Danmark A/S er en af de førende asfalt- og anlægsentreprenører i Danmark.  Vi hjælper vores kunder med at realisere løsninger, som tilpasses kundens individuelle behov og forventninger. Vi bringer knowhow og erfaring til projekterne og tilbyder stadig mere bæredygtige produkter og løsninger.

Colas Danmark A/S er en del af Colas Gruppen med over 60.000 medarbejdere. Gruppen er international markedsleder inden for infrastruktur med lokalt forankrede selskaber over hele verden. I Danmark omfatter Colas’ kerneforretning anlægsprojekter, asfaltprojekter, sealing og råstofindvinding og industri.

Por favor confirme su dirección de correo electrónico: Send Email